Til rette vedkommende,
Vi har haft fornøjelsen af, at have haft Jens Buch som medarbejder hos ErhvervsHjemmesider.dk ApS. Jens har designet webløsninger for vores kunder og været ansvarlig for kundedialogen og processen heri. Desuden har han hjulpet os med vores interne design og hjemmeside, som har krævet en utrolig høj detaljegrad samt formåen at kunne behandle viden til produkt. Jens har under hele forløbet vist en stor entusiasme og ansvarsbevidsthed – både for vores kunders projekter, vores interne aktiviteter men også virksomheden generelt. Jens formår at deltage i et team og øge den samlede synergi med hans viden og engagement.
Jeg kan kun give Jens de varmeste anbefalinger herfra.
Samuel Glaes
Direktør & Partner